Profil_top2

 

Godt grafisk design skal ikke bare være hammer flot. Det skal også formidle budskabet så det passer til indhold og målgruppe. I nært samarbejde med mine kunder gør jeg mit bedste for at løse hver enkelt opgave så den opfylder begge krav.

Min passion for faget er stor, og jeg vil gerne være med til at udfordre mine kunders forventninger. På den måde kan det grafiske udtryk hele tiden blive ved med at være friskt og nutidigt.

Oprindelig er jeg uddannet civiløkonom fra Handelshøjskolen i Aarhus, men jeg begyndte at arbejde med grafisk design, simpelthen fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg har over 20 års erfaring fra branchen, de sidste 10 år som selvstændig grafisk designer.

Min portfolie dækker en bred vifte af grafiske opgaver. Alt fra logodesign og designmanualer til brochurer, årsberetninger og plakater. De senere år har haft fornøjelsen af at designe mange kunstbøger for Museum Jorn i Silkeborg, samt en række kogebøger for forlaget Turbine.

Til daglig sidder jeg i et kreativt kontorfællesskab i Filmbyen i Aarhus. Her kan jeg efter behov trække på dygtige fotografer, journalister og filmfolk, hvis opgaven kræver det.

Hvad siger kunderne?

»Mit valg af grafiker og tilrettelægger af ”Holger Drachmann på Fanø” var ikke svært, da jeg som bestyrelsesmedlem i Museum Jorn havde et godt kendskab til en række smukke og veltilrettelagte bøger, som Jørn havde tilrettelagt for museet«.

Per Hofman Hansen

 

»Brug ham, han leverer og han er god! Vi kan kun give Jørn vores bedste anbefalinger, og så er vi ikke engang betalt for at sige det…«

Ole Wisler, Kommunikationschef, DSF

 

»Jørn er meget lydhør over for forslag, men kommer også ofte med løsninger, vi ikke selv havde tænkt på. Det er nemt og fremkommeligt at samarbejde med ham og han overholder altid de deadline, vi har aftalt«.

Ole Juhl, Centerleder, DCUM

 


Jeg har blandt andet løst opgaver for:

ReferencerX